TIBETANSKE TERRIER

Anvendelse:

Selskabshund.

Klassifikation:

FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde), Sektion 5 (Tibetanske racer). Uden brugsprøve.

Kort historisk resume:

På trods af navnet er den Tibetanske Terrier ikke en terrier, men en hyrdehund. Fungerede også som vagthund for handlende, der rejste frem og tilbage til Kina. Den klarede sit job fint, ikke så meget på grund af størrelsen som på grund af den ærefrygt den indgød. Man mener, at racen er den oprindelige Hellige Tibetanske Hund. Det siges at racen er endnu livligere end de andre tibetanske racer i Gruppe 9 og dens energi og entusiasme skaber ligevægt i dens færdigheder som miniature vagthund, noget i retning af en lille Old English Sheepdog.

Helhedsindtryk:

Robust, middelstor, langhåret, med ret kvadratisk kontur.

Vigtige proportioner:

Længden fra skulderspids til halerod er den samme som skulderhøjden.

Temperament:

Livlig og godmodig. En trofast ledsager med mange tiltalende træk. Frimodig og årvågen, intelligent og modig, hverken arrig eller stridbar. Er tilbageholden over for fremmede.

Hoved:

Hovedet er rigeligt beklædt med lang pels, som falder fremover, men ikke dækker over øjnene og ikke påvirker hundens mulighed for at se. Underkæben har et lille skæg, som ikke må være for rigeligt. Tilsammen giver det et beslutsomt udtryk.

Skalle:

Middellang, hverken bred eller grov. Den bliver gradvis lidt smallere fra ørerne til øjnene og er hverken kuplet eller helt flad mellem ørerne. Stop: Markeret foran øjnene, men ikke overdrevet.

Næse:

Sort.

Næseparti:

Kraftigt.

Længden fra øjnene til næsespidsen er den samme som fra øjnene til nakkeknude.

Kæber, bid:

Underkæben er veludviklet. Fortænderne er placeret i en let bue, med regelmæssige mellemrum, og stillet lodret i kæben. Saksebid eller omvendt saksebid.

Kinder:

Kindbenene er buede, men ikke så kraftigt udviklede, at de virker fremstående.

Øjne:

Store og runde, hverken udstående eller dybtliggende, placeret ret langt fra hinanden. De er mørkebrune med sorte øjenrande.

Ører:

Hængende, båret ikke alt for tæt ind mod hovedet. De er V-formede, ikke for lange, ansat ret højt oppe på siden af skallen og rigeligt beklædt med lange hår.

Hals:

Stærk, muskuløs, af middel længde, hvilket gør det muligt at bære hovedet højere end ryggen og give et balanceret helhedsindtryk. Halsen flyder ind mellem de velansatte skuldre.

Krop:

Muskuløs, kompakt og kraftfuld.

Overlinie:

Lige.

Lænd:

Kort, let hvælvet.

Kryds:

Lige

Bryst:

Temmelig hvælvede ribben med brystdybde til albuer, når godt bagud.

Hale:

Middellang, ret højt ansat og båret muntert i en krølle op over ryggen. Meget rigeligt beklædt med lange hår. Et knæk nær halespidsen ses ofte og er tilladt.

Lemmer:

Forpart:

Helhedsindtryk:

Rigelig pels.

Skuldre:

Velanlagte af god længde.

Overarm:

God længde og skråtstillet.

Forben:

Lige og parallelle.

Mellemhånd:

Let skråtstillet.

Poter:

Store og runde, beklædt med meget rigelig pels, også mellem tæer og trædepuder. Hunden træder godt ned på trædepuderne, og poterne er ikke hvælvede.

Bagpart:

Helhedsindtryk:

Rigelig pels, muskuløs. Velvinklede knæ og lavt ansatte haser, som giver en lige toplinie og godt fraskub.

Knæ:

Velvinklede.

Haseled:

Lavt ansat.

Poter:

Store og runde, beklædt med meget rigelig pels, også mellem tæer og trædepuder. Hunden træder godt ned på trædepuderne, og poterne er ikke hvælvede.

Bevægelse:

Jævn og ubesværet med god rækkevidde og kraftfuldt fraskub. I skridt og trav må bagbenene ikke spore mere snævert eller bredt end forbenene.

Pels:

Hårlag:

Dobbelt pels. Underpelsen er fin og uldagtig. Dækpelsen er rigelig og fin, men hverken silke- eller uldagtig, hårene er lange, enten lige eller bølgede, men ikke krøllede.

Farve:

Hvid, golden, cream, grå eller røgfarvet, sort, flerfarvet (parti-colour) eller trefarvet (tricolour). Praktisk talt er enhver farve tilladt undtagen lever- eller chokoladebrun.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 36 – 41 cm. Tæver er en smule mindre.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang både hvad angår hundens sundhed og velfærd.

Diskvalificerende fejl:

- aggressiv eller alt for sky - enhver hund, der klart udviser fysiske eller adfærdsproblemer skal diskvalificeres.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.